Gitte til frokost med Dronningen og borgmesteren

Dronning3Da Gitte sover her lørdag eftermiddag, prøver jeg at gengive hendes begivenhedsrige døgn her fredag og lørdag den 2. og 3. november 2007 som bl.a. indebar frokost med Dronningen.

Først på ugen fortalte Gitte, at hun var blevet inviteret på Rådhuset idag lørdag i forbindelse med en faneoverrækkelse overværet af HKH Dronning Margrethe og topchefer indenfor Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. Hun var en blandt 200 der skulle overvære faneoverrækkelsen og derefter have et par pindemadder på Rådhuset bagefter. Det synes hun da var flot og være inviteret til, hvorfor hun sagde ja tak. Det viste sig senere, at udover forsvarspersoner, var der mange andre “fine folk” fra byen inviteret til overrækkelsen.

Fredag havde Gitte en opgave sammen med sine gode hjemmeværnskolleger, at patruljere på Flakhaven og sørge for de opstillede telte m.v. til dagens arrangement også stod der i dag, trods frigivelsen af Julebryggen i går aftes. Da Gitte kom træt hjem i morges kl. 06:15, fortalte hun så hvad der i øvrigt var sket i går, da hun mødte på Flakhaven kl. 17:00. 

Dronning1Gitte havde opfattelsen af, at hun skulle mødes med en del af de andre 200, for at forberede dagens arrangement (inden hun skulle være med til at holde vagt natten igennem). Hun talte med et par militærpersoner, hvis skuldre fortalte om en meget høj rang (jeg kan desværre ikke huske navnene). Gitte spurgte, hvor nogen af alle 200 blev af, men der var ikke flere. Det viste sig så, at Gitte var inviteret til at sidde ved det bord i Rådhusets festsal sammen med de to højtstående militærpersoner, Dronning Margrethe og borgmester Jan Boye. Alle andre stod i øvrigt op. 

Dronning2Gitte troede ikke helt på det, men fik at vide, at dronningen havde fået personlige oplysninger om Gitte, så dronningen vidste hvem hun skulle sidde til bords med. Så da faneoverrækkelsen var overstået, gled Gitte ind i Rådhusets festsal sammen med de øvrige over 200 honoraties - og efter 10 minutter blev det Gitte der skulle sætte sig ved bordet med de promenente gæster. Dronningen spurgte bl.a. Gitte, hvad hun lavede i det civile liv og roste hende for hendes ansøgning om at blive udstationeret i Afghanistan.

Og jeg, Søren der skriver dette, stod udenfor og tog billeder af Hendes Majestæts ankomst og var i øvrigt henvist til en pølsevogn i ventetiden, mens fru Wille spiste sammen med borgmester, dronning og højtstående militærpersoner. Nogle af mine billeder indgår i denne tekst, mens billedet af Gitte og dronningen er et “papparazzifoto” taget af en af Gittes hjemmeværnskammerater på en mobiltelefon. 

  

 

Dronning4

På billedet til højre står dronningens chauffør og kigger på ”Krone 121”, og det er ikke en P-afgift der er ved at blive udskrevet, men den ene af de to motorcykelbetjente der eskorterede dronningens bil og bilen med hendes to livvagter.

Copyright Søren Wiilsbøll 2013